Første sheltertur var en succes!!

Indeholder reklame for Fjällräven og Primus

I sidste weekend var vi endelig på vores første sheltertur, sikke en oplevelse og dejligt nærvær, vi har fået blod på tanden til mere, så det er så dejligt! Første gang er altid lidt en test ik?

Jeg har fået mange hep og nysgerrige kommentarer på Instagram og det er så dejligt, hvis vi har kunne inspirere jer til også at springe ud i sådan en tur, jeg har også fået en del spørgsmål og jeg vil her i dette indlæg forsøge at svare på dem alle, så godt jeg kan.

Sted:

Vi var ved Furesøen, nærmere bestemt ved Furesøbadet. Et sted der hedder Fiskebæk Naturskole, et steder skoler bruger og booker i løbet af ugen, men som kan bruges af alle i weekender og når det ikke er booket.

Det er efter “først til mølle princip” og man kan ellers se lige her, hvornår det er booket.

Stedet fik vi selv anbefalet som et godt begyndersted, da der er adgang til vand og toiletter (i dagstimerne). Og så er der faktisk også både en kiosk og restaurant ved Furesø Badet, så man kan købe en is eller lign, hvis lysten skulle være til det.

Jeg vil anbefale at følge ‘Shelters i Danmark‘ eller ‘For os der bruger shelter‘ på Facebook, der har jeg fået meget nyttig viden og det var også der jeg fik anbefalet dette sted.

Først til mølle:

Vi ankom 9.30 som de første, måske lidt tidligt? Men jeg kunne ikke bære hvis ikke vi fik plads, Molly My ville blive så skuffet, men hun kendte godt til risikoen :-)

Næste hold til ved 12 tiden, endnu et ved 16 tiden og sidste hold ved 19 tiden og så var der fyldt op, der er 4 shelters på pladsen, hvor der kan sove mellem 4-6 personer pr. shelter, men i disse tider deler man jo ikke rigtig med fremmede?

Transport:

Vi kom med tog og cykel, hvilket også var en af grundene til at vi valgte dette sted, da det var let at komme til, vi tog toget til Farum og cyklede derfra. Vi har købt cykeltasker og havde udover dem også rygsække og fyldt i cykelkurvene.

Påklædning:

Vi havde mange lag tøj på for selvom vi havde godt vejr, så bliver man bare hurtig kold når man er udenfor, så mange lag og gerne uld! Og så huer og varme sokker.

Fjällräven havde forkælet og med de lækreste fleece hoodies, hvor der også er lidt uld i, virkelig lækre bløde og varme, det er den røde Molly My har på her.

Find til børn, lige her og voksne, lige her, de findes begge i flere farver.

Vi havde det samme tøj på hele tiden og kunne blot tage lag af og på undervejs, min hue på øverste billede er denne.

Overnatning:

Vi havde medbragt liggeunderlag, soveposer og fleecetæpper, vi havde det koldt om natten, men det var hellere ikke mere end 3 grader.

Det sværeste var at få varmen igen, når vi havde været ude af soveposerne for at tisse og så frøs vi på næserne, som vi stak ud af soveposerne, så næste gang må vi have nogle tørklæder eller halsdisser, vi kan trække lidt op på næserne :-)

Molly My frøs også om fødderne til sidst, men det må bare betyde et par uldsokker mere næste gang og på sigt måske også bedre soveposer, kom gerne med anbefalinger hertil, hvis i har?

Men altså ja det var koldt! Men det gik fint og vi fik jo sovet, vi er hvert fald ikke skræmte for endnu en tur.

Jeg er efterfølgende blevet forkølet, men det er den unge dame gået fri af, så alt i alt må den første gang og nat siges at være en succes og heldigvis går vi jo (forhåbentlig) kun varmere tider i møde :-)

Madlavning:

Vi lavede mad på denne openfire pan fra Primus, find den, lige her.

Og den var helt genial i kombination med bålet, som for mig er ret obligatorisk til sådan en tur her, men de andre på pladsen lavede mad på trangia/primus løsninger og de virkede også helt tilfredse. Denne kunne vi have med fordi jeg har en stor cykelkurv, hvis ikke vi havde cykler med, ville den have været for tung.

Den vil også være genial i et sommerhus, kolonihaven eller lign.

Vi fik besøg af Signe og Nola til frokost og aftensmad, og jeg havde faktisk bare tømt grøntsagsskuffen hjemme og købte nogle pølser plus jeg havde taget lidt olie, salt og ketchup med. Til morgenmad lavede vi pandekager på den store pande og så havde vi også knækbrød og ost med og lidt frugt, slik og andre snacks. Aldrig gå ned på snacks på sådan en tur :-)

Primus havde også sendt os service og drikke/termoflasker og jeg må bare sige at det er en virkelig lækker kvalitet og brugbare produkter, så det er helt sikkert derfra vi skal se på andre ting.

Se hele deres kæmpe udvalg, lige her.

Andre på pladsen:

Det at der var andre på pladsen, syntes jeg egentlig var en fin tryghed, altså så sov vi ikke helt alene, stedet vi var er jo ikke midt i en mørk skov, men havde det været det, ville jeg syntes det hvertfald var rart at der også var andre på pladsen, ikke så meget pga. mørket, men også hvis der skulle ske noget.

Vi kom jo som sagt på cykler, hvilket virkede rigtig godt til transport af alle vores ting. De andre på pladsen vandrede med store rygsække og det er nu Molly My’s drøm at vi skal prøve det også. Men det kræver så dels både rygsække til hende og jeg (måske denne fra Fjällräven til yngste dame? og en lign model til mig) og så skal vi også finde en mindre løsning til madlavning i form af en primus / trangia som ikke fylder så meget som vores openfire pan, tilengæld vil vi så ikke skulle have brænde med, som vi havde denne gang.

Alt i alt en dejlig tur! Og bestemt en succes som betyder at vi skal det her meget mere :-)

Spørg endelig, hvis jeg ikke kom omkring alle spørgsmål eller hvis i har andre?

 

 

(Visited 1 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *