Sådan taler du med dit barn om voldsomme hændelser

resize

Efter mit indlæg lige her, skrev en skøn bekendt til mig og gjorde opmærksom på Wize me up, som måske kunne hjælpe med mine tanker omkring hvad vi skal dele og ikke dele med børnene omkring hvad der er sket i weekenden.

Jeg gik skridtet videre og lokkede dem til at skrive dette gæsteblogindlæg, (man er vel blogger) da jeg tænker at det er yderst relevant for rigtig mange af jer også, Wize me up er eksperter i familierådgivning. Og jeg har lige selv tilmeldt mig deres nyhedsbrev, tænker det altid er dejligt med inspiration og en ekspertvinkel på mange af de ting der fylder i hverdagen.

De beskriver dem selv således:

WizeMeUp.dk er en familierådgivning til den moderne familie, der enkelt, konkret og fleksibelt giver dig og din familie professionel familierådgivning. Wizemeup består af børne- og familiepsykolog Erla Heinesen Højsted og Katrine Werner, der er coach og specialiseret i familieliv.

Sådan taler du med dit barn om voldsomme hændelser

Voldsomme hændelser, som det der skete i København i weekenden ryster os og chokerer os. Vi er jo godt klar over, at verden (også) indeholder frygtelige ting – men det kommer sjældent så tæt på.

Helt naturligt aktiverer det vores frygt og bryder forestillingen om det evigt gode.

Men hvor meget skal børnene bringes ind i denne verden, der ikke kun er god?

Overalt anbefales det, at du skal tale med børnene – men HVORDAN?

Og skal du tale med børnene for enhver pris? HVAD skal du helt konkret sige?

Og skal du nødvendigvis sige noget til det helt lille barn?

HVAD du skal sige, og OM du skal sige noget overhovedet afhænger af dit barns alder, og om det allerede har hørt om hændelserne eller ej – og hvor tæt ind på livet det er det.

Til dig med små børn

Hvis du har et barn på 3 år eller yngre, skal du ikke selv bringe det på bane. Du skal kun sige noget, hvis dit barn spørger. Hvis dit barn har hørt noget og viser angst eller bekymring, skal du kort fortælle, at det ikke skal bekymre sig – Du (de voksne) passer på det. Slut prut.

Hvis dit barn er en lille smule ældre måske 4-5 år, skal du heller ikke nødvendigvis selv bringe det på bane. Du skal blot være opmærksom, hvis noget tyder på, at dit barn har hørt om det og tænker på det, der er sket.

Hvis det er tilfældet skal du følge samme model som ovenfor – men her skal du nok være en lille smule mere konkret.

Sig noget i stil med, at der rigtig nok er kommet nogen til skade, men at politiet har fanget forbryderen, og at det er overstået.

Til dig med de lidt større børn

Er dit barn derimod 6-7 år, har det med stor sandsynlighed hørt om hændelserne og vil uden tvivl spekulere på dem. Her må du godt selv bringe det på bane, og spørge om dit barn har hørt om de ting, der er sket. Lad dit barn svare med sine egne ord, inden du fortsætter. Du skal heller ikke her udpensle grusomhederne, men i overordnede termer beskrive, at der er sket noget frygteligt, hvor nogen er kommet til skade. Igen er det dog vigtigt at sige, at politiet har styr på det – og at alt er under kontrol. Men at mange mennesker bliver kede af det og bange; derfor taler man stadig om det. Du kan sige at det er helt naturligt at blive bange – det bliver alle børn (og voksne) engang imellem.

Har du et barn på 8-9 år ville jeg følge den samme model som ovenfor, du skal dog nok forvente lidt flere spørgsmål og overvejelser. Det kræver nok også at I taler om, at der findes mennesker, der gør dumme ting, der kan skade andre mennesker. Læg vægt på, at det er ekstremt sjældent, og at der heldigvis findes politi osv.

Når børn når denne alder vil det være på sin plads at se nyhederne sammen med dit barn – Men vælg gerne nyheder til børn. Her præsenteres grusomhederne på et børnevenligt niveau.

Til dig med de store børn

Når dit barn er over 10-12 år skal du tale med det mere udførligt – men det er stadig vigtigt, at du pointerer at myndighederne har styr på det. Hjælp dit barn til at tro på, at det er ekstreme hændelser, at det ikke er noget, der sker tit.

Det er vigtigt at barnet får mulighed for at tale om det og får sat ord på sine tanker.

Hjælp dit barn med at fortsat gøre det, det plejer at gøre. Og vær opmærksom hvis dit barn begynder at ændre adfærd, ikke ville tage toget, eller færdes ude alene osv.

Nu kan du også gerne se nyhederne sammen med dit barn – og derfra har du mulighed for at tale med det om hændelserne.

Summasummarum – har du små børn skal du ikke selv bringe det på bane – kun hvis de spørger selv eller du ved, at de har set eller hørt ting.

Husk – læg vægt på, at der er styr på tingene nu.

Har du et lidt ældre barn er det på sin plads at bringe det på bane – men tal ikke for detaljeret og hav fokus på, at der er styr på sagerne.

Er dit barn ældre eller i direkte berøring med hændelserne, bør du selv bringe det op og sætte ord på det. Det gælder også, hvis dit barn måske kender en der er meget tæt på hændelserne. Hvis dit barn viser behov for at tale om det igen og igen i en periode er det helt ok. Til sidst når I har talt rigtig meget om det, bliver det helt naturligt – og det får sin naturlige plads.

Giv dit barn mulighed for at tale om det – hvis det har lyst og behov – og lev ellers som normalt.

 

Billedet til indlægget er fundet på politiken.dk

(Visited 22 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *