I sidste uge bagte vi disse lækre squashboller, og nyder stadig godt af dem, der kom nemlig også en del i fryseren 🙂
Oplagt at få lavet i weekenden eller i løbet af ugen, de smager simpelthen så lækkert og Molly My er også vild med dem, gerne med tandsmør og eller en skive ost.
Opskriften siger squash, men i kan også bruge gulerod eller begge dele, hvad der nu lige er i køleskabet, ligesom i også kan skifte ud på meltyperne, hvis de skal være mere eller mindre grove.
Jeg bager oftes på slum med hvad jeg nu lige har i melskabet, det gør i også bare som det nu passer ind, men følg total mængdeanvisningerne på mel her i opskriften, så bliver de bedst.
Udgangspunktet er som min anden opskrift på koldhævede boller (lige her) dobbelt del mel til vådt, den virker hver gang.
Opskrift på koldhævede squashboller (15-20):
20 gram gær
1/2 liter lunt vand
1 revet squash
2 spsk honning eller rørsukker
1 1/2 tsk salt
3 spsk olie (jeg bruger olivenolie)
1-2 dl solsikkekerner (alt efter hvor mange i vil have i)
12 dl mel (jeg har brugt cirka 7 dl ølandshvedemel og 5 dl manitoba mel)
Fremgangsmåde:
Oplæs gær i vand og tilsæt revet squash, honning (sukker), salt og olie.
Tilsæt mel og rør/ælt godt, jeg bruger en røremaskine, og det anbefales også her, da dejen er ret blød/våd, men det kan også godt gøres med en ske.
Lad dejen hæve til næste morgen i køleskabet, alternativt minimum 4 timer også i køleskabet. Er du presset på tid, så tilsæt en lille smule mere gær og lad den hæve lunt en times tid.
Form bollerne med en ske og lad dem hæve 1/2 time.
Bag ved 200 grader i 12-15 minutter, hold øje, ikke alle ovne er ens 🙂
Kan sagtens fryses og ristes/lunes igen.
–
1 revet squash er et meget vidt begreb.
Kan mængden angives lidt nærmere?
Vh jane
En alm supermarkeds squash størrelse, det kommer ikke så vigtigt om den lige er et par cm større eller mindre, men det er ikke en af de helt store hjemmedyrkede der er tale om :-)
Hvor længe kan squashdejen holde sig i køleskabet? En uge som andre koldthævede deje? :)
Ja sagtens :-)
Det er desværre de fladeste boller jeg længe har bagt:( skulle jeg have presset væsken ud af squashen??
Æv da! Ikke hos mig, men er de meget saftige er det måske en god ide :-)